Betingelser
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for Dansk Bilinventar A/S (CVR-nr. 10085551)
- Anvendelse og gyldighed
1.1. Enhver leverance sker i henhold til nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale.
1.2. Købers angivelse af særlige eller generelle vilkår i udbudsmateriale, ordre, købsbetingelser m.v. anses ikke som fravigelse af nedenstående vilkår, medmindre sælger skriftligt har accepteret disse. - Tilbud/ordre
2.1. Aftale mellem køber og sælger anses først for indgået, når sælger har fremsendt ordrebekræftelse.
2.2. Fremsendte tilbud er gældende i 30 dage, medmindre andet er skriftligt aftalt.
2.3. Købers eventuelle indsigelser mod ordrebekræftelsens indhold skal foreligge skriftligt og være sælger i hænde senest 10 hverdage efter ordrebekræftelsens dato.
2.4. Dansk Bilinventar A/S har ret til at foretage mellemsalg og derved råde over produktionskapaciteten i tidsrummet mellem tilbud og købers accept.
2.5. Annullering eller ændring af en ordre kan kun ske med sælgers skriftlige godkendelse. - Priser
3.1. Sælgers priser er eksklusive den til enhver til gældende moms, andre afgifter, synsgebyr, leveringsomkostninger og emballage. Prisen er, medmindre andet er angivet, altid EXW, Incoterms 2012.
3.2. Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at ændre prislister og tilbud, såfremt intet andet er aftalt. - Betaling og ejendomsforbehold
4.1. Såfremt køber ikke overholder den på fakturaen angivne betalingsfrist, forbeholder sælger sig ret til at tilbageholde yderligere leverancer, indtil betaling har fundet sted. I sådanne tilfælde kan sælger ændre betalingsvilkår.
4.2. Betaling skal, med mindre andet skriftligt er aftalt, ske med det pågældende FI-nummer eller pr. bankoverførsel til sælgers konto for købers regning. Ved overskridelse af betalingsfristen svarer køber renter med 2 % pr. påbegyndt måned fra seneste rettidige betalingsdato, og indtil beløbet er sælger i hænde.
4.3. Dansk Bilinventar A/S er til enhver tid efter aftalens indgåelse berettiget til at kræve betryggende sikkerhedsstillelse for købesummen.
4.4. Sælger forbeholder sig ejendomsretten til enhver leverance, indtil købesummen med tillæg af eventuelle renter er betalt. - Garanti
5.1. Dansk Bilinventar A/S yder ikke selvstændig garanti og køber kan ikke rejse noget krav over for sælger i henhold til en i købsaftalen eller på anden måde tilsagt producentgaranti, idet Dansk bilinventar i sådanne tilfælde udelukkende videreformidler sådanne garantier til køber.
5.2. På egne produkter yder Dansk Bilinventar A/S 24 måneders reklamationsret fra leveringstidspunktet. - Force Majeure
6.1. Skulle leveringen være forhindret helt eller delvist pga. force majeure, fritager det Dansk Bilinventar A/S for ethvert ansvar. Under force majeure henhører bl.a. arbejdskonflikter, krig, borgerkrig, blokade, afspærringer, politiske uroligheder, statsindgriben, mangel på drivmidler, naturkatastrofer eller andre ydre omstændigheder som påvirker levering. Endvidere kan Dansk Bilinventar A/S ansvarsfrit udskyde leveringen eller alternativt annullere ordren efter eget valg ved meddelelse til køber hurtigst muligt. - Levering
7.1. Med mindre andet er anført i sælgers ordrebekræftelse, regnes fra den dag, hvor endelig ordre indeholdende samtlige oplysninger og specifikationer, der er nødvendige for leverancens gennemførelse, er kommet frem til sælger.
7.2. Dansk Bilinventar A/S har ret til at udskyde leveringen i tilfælde af:- Forsinkelse der skyldes sælgers leverandører og 3. mand, herunder forsinket leverance af chassis til opbygger.- Force Majeure, jf. pkt. 6.1.
7.3 Leveringsstedet fremgår af ordrebekræftelsen, såfremt intet er skriftligt aftalt afhentes bilen på Dansk Bilinventar A/S adresse. - Tegninger, beskrivelser og godkendelser
8.1. De af sælger opgivne mål og andre tekniske data i overslag, katalogmateriale, tegninger eller beskrivelser er af vejledende karakter, og sælger påtager sig intet ansvar for fejl i dette materiale. Sælger forbeholder sig ret til uden varsel at ændre i specifikationer og beskrivelser.
8.2. Alle tegninger og tekniske dokumenter vedrørende sælgers produkter og fremstillingen heraf, som før eller efter aftalens indgåelse overlades til køber, forbliver sælgers ejendom.
8.3. Sælgers produkter opfylder gældende bestemmelser udstedt af Det Europæiske Fællesskabs myndigheder og institutioner. Køber bærer risikoen for opfyldelse af godkendelser, betingelser eller opnåelse af tilladelse til brug/indførsel til købers land af de af aftalen omfattede produkter. - Undersøgelsespligt samt montage
9.1. Køber er forpligtet til straks og uden unødigt ophold at foretage fornødne undersøgelser af en leverance til konstatering af eventuelle mangler.
9.2. Køber skal straks efter modtagelsen gennemgå det leverede, for at se at dette er mangelfrit.
9.3 Eventuelle reklamationsarbejder udføres på Dansk Bilinventar A/S adresse. Køber er forpligtet til for egen regning at levere henholdsvis afhente de reklamationsberettigede varer hos Dansk Bilinventar A/S. Dansk Bilinventar A/S betaler ikke købers udgifter til for eksempel leje af køretøj, mens reklamationsarbejdet udføres, ligesom Dansk Bilinventar A/S ikke betaler eventuelle driftstab i samme periode.
- Almindelig ansvarsbegrænsning og transport i krav mod sælgers leverandører
10.1. Dansk Bilinventar A/S er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab eller andet tidstab, hvad enten ansvaret måtte støttes på almindelige erstatningsbetingelser eller andet grundlag. Dansk Bilinventar A/S ansvar kan ikke omfatte dagbøder.
10.2. Dansk Bilinventar A/S eventuelle erstatningsansvar i henhold til kontraktforholdet er i alle tilfælde begrænset til fakturaværdien af de mangelfulde varer.
10.3. i det tilfælde, hvor Dansk bilinventar A/S’ leverandør eller anden 3. mand har et ansvar over for Dansk Bilinventar A/S for forsinkelser eller mangler ved den mellem Dansk Bilinventar og køber indgåede aftale, vil Dansk Bilinventar være indstillet på at give køber transport i Dansk Bilinventar A/S’ krav mod leverandør eller tredjemand.
10.4. I den udstrækning Dansk Bilinventar A/S måtte blive pålagt produktansvar overfor 3. mand, er køberen forpligtet til at holde Dansk Bilinventar A/S skadeløs i samme omfang, som Dansk Bilinventar A/S ansvar er begrænset efter nærværende leveringsbetingelser. - Reklamation
11.1. Køber skal give skriftlig meddelelse om mangler direkte til sælger uden ugrundet ophold, efter at manglen er opdaget eller burde have været opdaget. Meddelelsen skal indeholde en specifikation af manglen.
- Lovvalg og værneting
12.1. Enhver uenighed eller tvist mellem parterne i forbindelse med aftalen, herunder forståelsen og rækkevidden af disse salgs- og leveringsbetingelser, afgøres ved Retten i Odense under anvendelse af dansk ret.
12.2. Sælger er endvidere berettiget til at lade tvister afgøre ved voldgift ifølge bestemmelserne i “Copenhagen Arbitration” i København eller at anlægge sag ved retten i den retskreds, hvor købers forretningssted er beliggende.
12.3. Parterne er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol, som behandler erstatningskrav, der er rejst af tredjemand mod en af dem vedrørende produktansvar.